Albert fra Allerup DK2009100427 – SOLGT

Albert fra Allerup DK2009100427   SOLGT

Efter Barri fra Fellskoti, kåret i 1. klasse og Katina fra Lærkehøj, ukåret.

 Opvækst:

Albert er opvokset her hos os i Allerup. Han har været på unghestefold i Mols Bjerge, som 1, 2 ,3 og 4 års. Han går på vallakfold her med ældre og jævnaldrende. Han er livlig og legende, ven med alle.

Bygning:

Albert er en høj og slank, flot ung hest. Han er 144cm i stang.

Sind:

Han er simpelthen bare flink og nem, med en vilje til at samarbejde.

Gangarter:

Albert er kun trænet i skridt, trav og galop. Han rides ud på tur alene og med andre.
Han har siden han var føl haft en stor, flot svævende trav, som er en fornøjelse at se på. Albert i trav Hans mor, som er følhoppe og hendes 2 brødre, som er rideheste her – er alle gode töltere. Både hans afstamning og bygning indikerer, at han nok skal blive en dejlig tölter.

Trafik:

Han er upåvirket af trafik.

Trailer:

Albert er ikke rutineret trailerbruger, men vi har aldrig haft problemer med læsning. Han kikker lidt og går så op.

Træning:

Han har været trænet fra foråret 2014. Meget stille og roligt. Arbejdes i skridt og trav og behersker de mest almindelige kommandoer under rytter. Han trænes på bane i basale dressurøvelser og rides ud alene og i flok.

Helbred:

Han er selvfølgelig passet med alt. Han har altid været fuldstændig rask.

Sko og udstyr:

Albert vil være nem at finde sadel til. Her går han med en Trainer. Han er skoet med alm. 8mm sko.

Oskar fra Allerup DK2009100426 – SOLGT

Óskar fra Allerup DK2009100426

Efter Barri fra Fellskoti, kåret i 1. klasse og Kylja fra Troldhøjgård, kåret i 2. klasse

 

Opvækst:
Oskar er opvokset her hos os i Allerup. Han har været på unghestefold i Mols Bjerge, som 1, 2 ,3 og 4 års.

Han går på vallakfold her med ældre og jævnaldrende. Han er livlig og legende, ven med alle.

Bygning:
Oskar er ikke stor – men velbygget. Ca. 1.36.

Sind:
Han kan være tøvende, men samarbejder gerne, når han har opdaget, at det ikke er farligt.

Han er energisk i træningsarbejdet og lydig.

Gangarter:
Oskar er 5-gænger og mestrer skridt, tølt, trav og galop. Han har rigtig pæne og adskilte gangarter.

Hans mor var en kåret hoppe med løbeglæde og masser af energi og tölt. Både hans afstamning og bygning indikerer, at han nok skal blive en dejlig tölter.

Trafik:
Han har ikke problemer med trafik.

Trailer:
Oskar har krævet lidt mere overtalelse end vore andre heste – til at gå i trailer, men som med andre ting med Oskar – nu har han prøvet det mange gange – og går op !

Træning:
Han har været trænet fra foråret 2014. Meget stille og roligt. Arbejdes i skridt og trav og behersker de mest almindelige kommandoer under rytter. I september 2014 har han været trænet intensivt og kunne derefter rides ud alene med stor selvsikkerhed. Oskar har deltaget i 3 gangsstævne i det tidlige forår 2015 – en oplevelse han tog med ro. Sommeren 2015 har han været i tølttræning og har nu 4 adskilte gangarter. Pas er urørt. I eftersommeren 2015 har Oskar lært at springe og han har deltaget i 3 gangs stævne igen. Denne gang med en flot 7. plads. Se video.

Helbred:
Han er selvfølgelig passet med alt. Vores heste bliver årligt behandlet af dyrlæge med speciale i tandbehandling og kiropraktik. Han har altid været fuldstændig rask.

Sko og udstyr:
Oskar skal have en kort sadel. Han er skoet med alm. 8mm sko.

Video:
3-gangs stævne Svendborg 3.10.2015

Opstaldning

Fremhævet

Vi tilbyder opstaldning i løsdrift med fuldpasning. Vi har lille ridebane med lys, adgang til lille skov og til ridehus (mod betaling). Vi bor i rideafstand til det store Tarup-Davinde naturområde.
Pris pr. md. 1400 incl. moms.

Ring eller skriv for yderligere oplysninger og kom gerne på besøg.

Alda fra Allerup DK2007202621 – SOLGT

Alda fra Allerup DK 2007202621 født den 28.4.2007

Efter Kristall fra Ketilsstödum kåret i 1. klasse og Brydja fra Mærrahaugen, ukåret.

DSC_1819

Opvækst:
Alda er opvokset her hos os i Allerup. Hun har været på unghestefold, som 1, 2 og 3 års.

Bygning:
Alda er fremstillet til vejledende bygningsbedømmelse som 5 års med et fint resultat på 8,11.
Hun er 145cm i stangmål.

Sind:
Alda er en rolig og velopdragen hest i de allerfleste situationer. Hun kan forekomme mindre samarbejdsvillige under brunst.
Hun er rigtig dejlig at ride på tur, både med få og flere (også fremmede heste), hvor hun er helt rolig i alle situationer.

Alda går i løsdrift i blandet flok og kommer os altid i møde på folden. Hun er i perioder  tryghedssøgende i sin flok og kan derfor forekomme usikker overfor at ride ud alene, så derfor skal hun fortsat trænes i at gå ud alene for at vedligeholde ”den kunst”.

Gangarter:
Alda er 5-gænger.Hun har 4 adskilte gangarter, pas er ikke trænet. Gangarterne er pt på det jævne, men forbedres hele tiden under træning.På bane er de lette at skille – på tur kan det være mere vanskeligt at skifte gangart. Tölten bliver pasbunden i fart.

Trafik:
Alda rides i trafik uden problemer.

Trailer:
Alda er trailervandt og går op og ud uden problemer.

Træning:
Hun er redet fra det efterår, hvor hun var 4. I prof. træning i foråret 2012, hvor hun var 5, med henblik på vejledende kåring. Hun blev imidlertid ikke ridebedømt da hendes gangarter ikke var gode nok til fremvisning.
Hun er redet alene, i flok, i ridehus, på tur og til undervisning. Alda er en fantastisk turhest. Hun opfører sig roligt både i lille og stor flok og har ingen lyst til at gå forrest.
Hun været i professionel tølttræning og rides nu til undervisning/træning 3-4 gange ugentligt.

Helbred:
Hun er selvfølgelig passet med alt. Hun har altid været fuldstændig rask.

Sko og udstyr:
Alda har en fin bygning til mange forskellige sadler – ingen problem med det. Går med 8mm sko.Vi forventer at en mulig køber kommer og rider hende flere gange i forskellige situationer og stiller hende gerne til rådighed.

Video: Alda fra Allerup

Kjarni fra Allerup DK 2007102620 – SOLGT

Kjarni fra Allerup DK 2007102620 født den 13. maj 2007
Efter Barri fra Feltskoti, kåret i 1. klasse og Kylja fra Troldhøjgård, kåret i 2. klasse

Opvækst:
Kjarni er vokset op her i Allerup, hvor hans mor var vores sjove, tøltende ridehest.Han har været på unghestefold i Mols Bjerge da han var 1, 2 , 3 og 4 år. Her gik han i blandet vallakflok med ældre og yngre heste. Han leger meget, men går også for sig selv. Han opfører sig ukompliceret i flokken. I vores flok er han underhest.

Sind:
Kjarni opfører sig ordentlig i alle situationer. Han er ikke en nervøs hest, men er heller ikke lavet af sten. Han kan blive lidt frustreret, hvis han ikke forstår hvad vi ønsker af ham. Det giver sig udslag i at han så bakker eller står stille.
Han er fuldstændig rolig i forbindelse med div. oplevelser. Ved ridning i flok går han gerne både bagerst og forrest. Han kan holdes i det ønskede tempo. Under- til middel vilje.

Bygning:
Kjarni er slank og velbygget. Ca. 140 cm i stang.

Irriterende adfærd eller pudsige indslag:
Tager fat i ting med tænderne: træktov, krybbe, tøjle mv. Er IKKE krybbebider.

Gangarter:
Han har 4 adskilte gangarter. Fin trav og galop – også på ganske små volter. Kjarni har den dejligste korte galop – ret atypisk for en 5-gænger. Det har taget tid at få tølten på plads hos Kjarni. Han tølter nu og trænes stadig. Pas – ikke set og ikke forsøgt fundet.

Trafik:
Rides fuldstændig ukompliceret i trafik. Vi har aldrig oplevet, at han er blevet bange for noget. Vi rider dog ind i indkørsel eller lign. hvis der kommer en stor landbrugsmaskine, da vores vej er meget smal. Se video: Trafiksikker

Trailer:
Han er ikke rutineret i at blive kørt med, men har aldrig været bange for det. Nogle gange går læsningen ganske ukompliceret andre gange bøvler vi med det.
Se video: Trailerlæsning

Træning:
Han er redet fra det efterår, hvor han var 4. I prof. træning i sommeren 2012, hvor han var 5 og igen i sommeren 2013, hvor han var 6. I de mellemliggende perioder redet her.
Han er redet alene, i flok, i ridehus, på tur og til undervisning på ovalbane. Han kan betegnes som en rutineret ridehest.

Helbred:
Han er selvfølgelig passet med alt. Vores heste bliver årligt behandlet af dyrlæge med speciale i tandbehandling og kiropraktik. Han har altid været fuldstændig rask.

Sko og udstyr:
Lidt kort ryg i forhold til sadel – vi rider i bomløs – det er perfekt. Går med 10mm. forsko og 8mm bagsko.

Vi forventer at en mulig køber kommer og rider ham flere gange i forskellige situationer og stiller ham gerne til rådighed hertil.